Padel er en forholdsvis ny sport, som hurtigt har vokset sig stor – særligt i Sverige og i Spanien, hvor det er den næststørste sportsgren efter fodbold. Padel har taget det bedste fra ketcher sportsgrene som tennis, squash og badminton og er betydeligt nemmere at komme i gang med. Netop af den grund er den blevet meget populær meget hurtigt, og næsten alle – både børn, voksne og ældre – får en god oplevelse når de prøver spillet første gang.
Padel spilles som hovedregel af 4 personer i en double, på en bane med glasruder og trådhegn omkring. Underlaget er kunstgræs fyldt med fint sand, og banen er opdelt med et net i midten, nøjagtigt som i tennis. Også tællesystemet er identisk med tennis.
Padel kan spilles både udendørs og indendørs, og Padel East Frederikssund byder alle velkommen året rundt på 6 indendørs baner.